ucensureret hundeliv på blog!
Show MenuHide Menu

Brun aftentur

oktober 22, 2016

bruntur

Bragt første gang som klumme i Vi med Hund – i lettere censureret udgave…

„Aksel! Jeg går med hundene, så kan I spille skak!” Yes!!! At blive flået ned ad trapperne af to blandede terriere på 19 kg og 13 kg. Hanhunde – og tæverne er i løbetid = de trækker ad h til. Op ad parallelgaden i tårnhøjt tempo og der bliver pisset op ad alt. ALT! Der hvor der bor en hanhund, puster „drengene“ sig op til dobbelt størrelse og pruster som to næsehorn. Vi når op til Amagerbrogade. Max trækker nu endnu mere. Jeg kan mærke, at han leder efter et sted at skide. Han skal – og det skal være nu! I morges fandt jeg et Gnawler-ben fra Kvickly mellem viskestykkerne, som jeg havde gemt for lang tid siden. Det savede jeg over, så de fik et halvt hver. Netop de ben vil de give alle 4 forpoter for at få fat i – men det er også de ben, der giver dem VOLDSOMT dårlig mave.

Her på aftenturen har jeg glemt alt om Gnawler-benet. Max gør klar til at stoppe op de første 5 gange. Jeg hiver ham desperat videre, for at komme ned ad en sidegade. Men pludselig sætter han sig hårdt ned – foran Real Mæglerne og slår sugekopperne i asfalten. Løbet er kørt! Han afleverer en brun raketmasse op ad ejendomsmæglerens hvide facade. Jeg har fem lorteposer i lommen, og hva’ så!!? Den slags kan bare ikke samles op. Det skal spules – eller som en anden gang for 2 år siden, hvor Aksel hev Amager Bladet op af en skralder og klaskede det oveni den flydende katastrofe – og så var den væk. Vupti! Men lige nu og her har jeg IKK’ en chance. Jeg kigger hurtigt til siderne – og så spæner vi! Alt hvad vi kan – hen til næste gade og så ned til højre. Væk fra alle og væk fra det brune. Hvis der nu står en emsig person og kobler varm lort med to hunde, der befinder sig 20 meter fra gerningsstedet – og følger efter os; tvinger os til at hente 3 køkkenruller og spand med kogende vand. Og jeg forstår det godt. Jeg har også fået stemplet hundelort op under sålerne mere end én gang – (eller skal vi sige 20?) og trasket rundt i hele huset og ind i bilen bagefter – med de samme lorte-sko på.

Vi når langt ned ad gaden uden at blive forfulgt. Jeg stopper ved det hus, som tit har planter til salg. Ooooh no! Der står også en tom kompostbeholder, som man vist nok må tage – og sådan en mangler jeg. Det sker tit, at vi klunser et eller andet på vores aftenture. Jeg ringer på og spørger. Og jo – den er go’ nok. Vi må godt. Jeg kan bare ikke have både „drengene“ og så en kompostbeholder. Tilbagevendende problem. Jeg ringer til Aksel – som jeg også tit gør – og siger han må komme på cykel. Ja! også selvom de spiller skak. 10 minutter senere har Aksel fået kompostbeholderen op på cyklen og jeg holder hundene og låget til beholderen. Det går – næsten. Lige indtil Max skal igen. Fuuuuuuck. Han sætter sig foran det flotteste hus på gaden og laver nok en omgang Gnawler-tyndskid – nu i græs. Jeg fisker poserne frem med mine nye lyserøde strikhandsker på. Det er en dødsdømt mission. Jeg kan slet SLET ikke få det op. Får det bare kørt rundt. Mister overblikket og har nu fået stukket handsken ned i det også. Jeg råber højt og finder en høm-pose mere frem – til handsken. Raseri afløses af gigantisk grineanfald. Jeg tager hundene og lorteposen i den ene hånd og låget til kompostbeholderen – i den anden. Aksel starter cyklen. Jeg kan næsten ikke holde fast på noget af grin. Men har på den anden side nu også lort på fingrene og vil gerne hjem. Nu! Jeg prøver at dække for bagenden af Max, så ingen kan se, at han er helt brun bagpå. Og så i det fine kvarter – vi skammer os! Balder har helt glemt at få lavet „noget“ på grund af alt postyret, men han må sgu’ vente. Gamle hunde kan holde sig uendeligt.

Vi når hjem på matriklen. Jeg løber ned i kælderen og smider mine handsker ind til en quick-vask og starter maskinen – kun med dem! Jeg ved at det er en mega miljøbrøler og at der nu vil være fækalier i de næste ti tøjvaske – men jeg er bare så glad for de handsker! Så løber jeg op og ud og griber haveslangen, mens Aksel holder Max – og så spuler jeg. Max får lov til at være ude i forhaven til kl. 22 og han kommer ikke op i sengen næste morgen. Eller nogen morgen overhovedet! Og til Real-Mæglerne: Undskyld!